Vi er et ægtepar, henholdsvis sociolog (AbdelKarim) og sprogpsykolog (Hamida), der brænder for at komme i dybden med de komplekse udfordringer som det moderne (familie)liv byder på. Det gør vi gennem podcast, foredrag og workshops - for mere info se: abdelkarimhamidatalks.com. Podcasten kan høres på de gængse platforme: Apple, Google m.fl.
Episodes
Tuesday Feb 25, 2020
SAS-reklame og danskhed - afsnit #22 - På kanten af enighed
Tuesday Feb 25, 2020
Tuesday Feb 25, 2020
I afsnit #22 tager vi diskussionen op om samspillet mellem danskhed og det som ikke er dansk. Mellem minoritet og majoritet, mellem det som vi har til fælles og det vi har til forskel.
Hvad er dansk/skandinavisk? Absolut intet - ifølge SAS. Hvor lander vi henne ifølge den logik? Og hvorfor rammer spørgsmålet en nerve?Vi bruger SAS’s reklame om ’Hvad der er skandinavisk?’. Lyt med når vi diskuterer alt ligefra DNA-test, Cous Cous til Rasmus Paludan.
Vi kommer i afsnittet ind på både psykologiske, sociale såvel som politiske dimensioner af en diskussion som har fyldt og stadig fylder utrolig meget nationalt såvel som internationalt.
Thursday Nov 28, 2019
Thursday Nov 28, 2019
Afsnit 21 handler om ligestilling og ligeværd. For hvad betyder disse begreber? og hvordan udspiller de sig særligt i ægteskabssammenhænge?
Emnet er følsomt, kontroversielt og ubehageligt for mange af os. Det gør det endnu sværere at tale om, men også endnu mere nødvendigt.
For hvordan efterlever vi retningslinjerne i vores tro, uden at miste sans for det levede liv, og de grå nuancer?
Hvor livets svære og komplicerede omstændigheder sjældent lader sig putte i kasser?
Hvordan fremelsker vi ægteskabsånden, der hviler på dyb hengivenhed, kærlighed og barmhjertighed mellem to mennesker der begge stræber for deres højeste værdier.
Lyt med når vi deler af vores tanker, overvejelser og oplevelser ifm ligestilling og ligeværd.
Tuesday Nov 12, 2019
Børn VS karriere - afsnit #20 - På kanten af enighed
Tuesday Nov 12, 2019
Tuesday Nov 12, 2019
I afsnit #20 tager vi fat på emnet småbørn, karriere og institutioner.
For hvad betyder allermest? Børn eller karriere?
Og hvordan viser det sig i de valg vi træffer. Kan institutioner erstatte de nære relationer og den livsnødvendige tryghed, som de kære små mennesker så desperat har brug for? Hvis ikke. Er det så mest rigtigt at nedprioritere karrieren og være hjemme med sine børn, mens de er små? Hvem skal i så fald ofre sin karriere?
Med tre børn i bagagen og høje ambitioner har vi selv været konfronteret med disse spørgsmål.
Lyt med i dagens afsnit, når vi deler af vores tanker, følelser og holdninger når det kommer det vi har allerkærest i livet.
Tuesday Oct 29, 2019
Lad os tale om undertrykkelse - afsnit #19 - På kanten af enighed
Tuesday Oct 29, 2019
Tuesday Oct 29, 2019
Afsnit #19 handler om undertrykkelse i parforholdet. Vi dykker ned i emnet ved at Abdelkarim spørger Hamida om hun føler sig undertrykt i deres parforhold. Det er ikke tilfældigt. Historien om den undertrykte muslimske kvinde er udbredt, særligt i vores del af verden.
Vi forsøger at bringe flere nuancer til denne diskussion ved at belyse hvilke faktorer, der spiller en rolle, når undertrykkelse finder sted. Vi kommer ikke ind på den kulturelt håndhævet eller juridisk betingede undertrykkelse som desværre finder sted i mange dele af verden.
Vi ser derimod på den dynamik der kendetegner forholdet mellem to mennesker, hvor magt og autoritet altid lurer i skyggen.
Tuesday Oct 01, 2019
Tuesday Oct 01, 2019
Afsnit #18 handler om den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson, som i de sidste 3 år har været meget omdiskuteret.
Vi kommer ind på hvad hans kernebudskaber er, herunder vigtigheden af det personlige ansvar, samt argumenter for religionens centrale rolle i moderne tider.
Vi lever i en tid hvor alting er til diskussion, fake news og alternative sandheder er hverdagskost. Det er ikke så ofte at vi ser at offentlige intellektuelle argumenterer så sagligt og grundigt for religionens vigtighed og ideen om sandhed.
Vi drøfter også Jordan Petersons begrænsninger og blinde vinkler, som vi mener er vigtige punkter at have med. Lyt med når vi deler vores tanker om hvad der er godt og mindre godt ved prof. Jordan B. Petersons budskaber.
Tuesday Sep 17, 2019
Seksualitet - hvorfor er samtalen så svær? - afsnit #17 - På kanten af enighed
Tuesday Sep 17, 2019
Tuesday Sep 17, 2019
I afsnit #17 er emnet seksualitet. Vi diskuterer hvilken kultur der er i de muslimske miljøer når det kommer til seksualitet i opdragelse, hvilke generationsforskelle der kan være ift. samtale om seksualitet og de udfordringer der er forbundet med at tale om følsomme emner. Vi kommer også ind på den måde seksualitet fylder i samfundet, i lige fra reklamer, dating-kultur, pornografi, ’Me too’ og meget mere.
Tuesday Sep 03, 2019
Op på hesten - Sæson 2 går i luften - afsnit #16 - På kanten af enighed
Tuesday Sep 03, 2019
Tuesday Sep 03, 2019
Sommeren er nu officielt forbi og hverdagen har meldt sin ankomst. I afsnit #16 taler vi om det at vende tilbage på arbejde eller i skole efter en lang ferie og at få gang i hverdagen igen. Derudover kommer vi også ind på podcastens næste skridt.
Vi genbesøger baggrunden for og vores formål med podcasten, og drøfter også nogle af de emner, som de kommende afsnit kommer til at handle om, heriblandt; kønsroller, ideologi, ekstremisme, venskaber, seksualitet, døden, afhængighed, pornografi, perfektionisme, sårbarhed og meget mere.
Saturday Jun 29, 2019
Saturday Jun 29, 2019
SEE ENGLISH DISCRIPTION FURTHER BELOW.
I afsnit #15 har vi ægteparret Tarik Younis & Amani Hassani med i æteren. Tarik er Ph.d. i psykologi og Amani er Ph.d. i antropologi og sociologi. Dette afsnit foregår på engelsk. Vores samtale med Tarik og Amani handler om samspillet mellem det personlige ansvar og strukturel diskrimination. Social retfærdighed og det personlige ansvar er begge vigtige værdier, men i praksis kan værdierne kan i nogle tilfælde modarbejde hinanden. Vi kommer godt omkring fordele og ulemper ved hvert af disse fokuspunkter og der er ingen entydige svar. Derimod har vi en frugtbar og livlig diskussion, der belyser nogle vigtige og højaktuelle spørgsmål. Vi kommer bl.a. ind på politik, magtforhold, racisme, psykiatri, antiradikalisering, familieforhold, os & dem diskurser og meget mere.
ENGLISH:
In podcast #15 we have 2 guests, the married couple, Tarik (Ph.d. in psychology) & Amani (Ph.d. in anthropology & sociology). The topic of our conversation is the interaction between personal responsibility and structural discrimination. We discuss politics, power, racism, social justice, psychiatry, anti-radicalization, family relations, us & them discourses and much more.
Friday May 31, 2019
Muslim af navn eller muslim af gavn - afsnit #14 - På kanten af enighed
Friday May 31, 2019
Friday May 31, 2019
Afsnit #14 - Muslim af navn eller muslim af gavn - handler om rammer VS værdier, form VS indhold. Og hvad menes der lige med det? Rammer er det konkrete og håndgribelige – såsom bønnen, faste, almisse, læse i Quranen osv. Værdierne handler om mere ’flygtige’ størrelser såsom visdom, forståelse, mening, godhed, barmhjertighed osv. Et eksempel vi taler om er ’Islamisk opdragelse’ – for hvad er det, er det bøn, faste og Quran eller er der mere i det. I vores samtale kommer vi ind på hvordan vi ser på balancen mellem rammer og værdier, samt de udfordringer der eksisterer når der er for meget eller for lidt fokus på rammer eller værdier. Vi kommer ind på emner som ’Islamisk opdragelse', læse VS forstå Quranen, kritik-kultur på internettet, sektariske tendenser, dyrevelfærd og meget meget mere.
Thursday May 23, 2019
Forpligtende forhold, i en 'fri' verden - afsnit #13 - På kanten af enighed
Thursday May 23, 2019
Thursday May 23, 2019
I afsnit #13 handler vores samtale om frihed i samspil med ægteskab. Man kan argumentere for at et bindende forhold har en særlig dynamik, eller modsætningsforhold, med den individuelle frihed. Men i vores samtale bruger vi netop ægteskabet til at komme ind på nogle af de dybere dimensioner der er mellem frihed og viljen til at forpligte sig. Vi kommer bl.a. ind på hvilke indstillinger der ligger til grund for et bæredygtigt ægteskab. Derudover kommer vi ind på arrangeret ægteskaber, opdragelse og værdier samt førægteskabelige forhold og hvordan disse kan ses i relation til frihed.